Odense d. 21-06-09
Det var alligevel en overskyet dag, så min motorcykel kom ikke ud at køre i dag, men jeg fik da kørt en hel del i går. Nå jeg skal til at pakke min kuffert, jeg skal jo med min Boss til Tanzania, og han henter mig i aften, og så kører vi til Hamborg, hvorfra vi skal flyve.
Min dag planlagde jeg altså således: Stå sent op, - hvilket kun delvis lykkedes, da vores formand i boligforeningen bankede på kl. 11:30, - han ville låne en økse, så jeg forærede ham en, og så var den pot ude. Derefter satte jeg mig til at spille kabale på min pc, det gør jeg især når jeg har brug for afslapning.Så begyndte jeg at pakke mine ting, da jeg var færdig med det, gik jeg op til "Hikuglen" altså Tina, hende som jeg kommer sammen med, der var kaffe på kanden, og bagefter begyndte jeg at rigge an til aftensmad, - mærkeligt at jeg absolut skal stå med det, når jeg har travlt, jeg ville jo også nå at sove lidt mere, men det lykkedes altså ikke.
Peter kom kl. ca. 22:00, og vi kørte næsten med det samme, og vi holdt så første pause ca. 150 km. fra Hamborg, og selv om vi i første omgang kørte forkert, var vi alligevel i Hamborg kl. ca. 02:30, og havde altså masser af tid, da vi først skulle flyve til Amsterdam kl. ca. 07:30, og der var også ventetid, ca. 40 minutter. Så var det altså mandag d. 22-06-09, og - Amsterdam Airport, klokken var ca, 10:20, og vi var lige lettet, så kunne vi jo lige nå at sove lidt, men nej den går ikke, jeg var nysgerrig skulle se alt, og vi fik jo også noget at spise, men til sidst faldt jeg alligevel i søvn. vi landede i Killimanjaro kl. ca. 19:30, derfra fløj vi videre til Dar Es Salam hvor vi var kl.ca.22:00. Der stank så voldsomt overalt i Dar... så man simpelt hen ikke kan forklare det, som af en blanding af,"undskyld sproget" pis, møg, asfalt, tjære, og afbrændinger af jeg ved ikke hvad, stanken er så intens og kraftig at man næsten brækker sig, der kommer man helst kun en gang, og aldrig mere, men det kan man næsten ikke undgå da alt, både kontorer, flyveplads, og busterminaler, alt ligger jo i Dar Es Salam. Nå men vi blev så hentet af en nok så tvivlsom taxa, som Peters kones veninde havde sendt, og kørt til hendes hotel, et flot hotel men beliggende i den del af byen med den værste slam, sådan så det i hvert fald ud for mit førstehånds indtryk og i hvert fælde ikke et sted hvor jeg ville gå ud alene efter mørkets frembrud. så mit første møde med Tanzania var temmelig hårdrejsende, men det gav mig bare yderligere "blod på tanden", jeg glæder mig til i morgen, - mine forventninger er steget betragteligt,så lad os se om jeg ikke kan sove, det var jo en ordentlig mundfuld dette døgn.
 |
| Tarzans hytte: set og fotograferet i Tanga af mig. |
(Skandinavien Express) som det selskab hedder som regnes for det mest sikre at køre med i Tanzania, men der var udsolgt, altså måtte vi tage en anden, og det gik da også. Det var en velsignelse at komme væk fra Dar...... Men hvad jeg ikke vidste var hvor langt der var til vores destination, Tanga, og hvor ondt jeg ville få i røven af de meget hårde sæder som var i bussen, kombineret med den vilde kørsel de lægger for dagen, jo det blev en prøvelse, en slags ilddåb. På vejen til Tanga kom vi igennem en masse små byer, hvor der alle steder langs vejen var opsat små boder med alskens frugt, madvarer, drikkevarer brugsting, og souveniers kort sagt alt hvad man kunne få brug for i en overfyldt varm bus, og man handler da igennem vinduerne på bussen, det var helt sjovt at prøve. Endelig var vi fremme, jeg havde prøvet at fotografere i bussen men det var næsten umuligt, der var alt for mange huller i vejen, og med den hastighed chaufføren kørte med, glem det helt umuligt. Jeg var derfor så mørbanket, så jeg næsten ikke kunne gå, det føltes som den største røvfuld jeg nogen sinde har fåèt, og for at føje mere smerte til fik Peter den skøre ide´ at vi fra bussen skulle gå hjem til hans hus, hvilket var en tur næsten tværs igennem byen..øv, jeg mener ham med en lille attache-taske kontra mig med kuffert og tasker og ikke nok med det, ikke bare direkte nej, nej, vi skulle en mindre omvej fordi vi skulle lige se butikken hvorfra de sælger, reparere, og rengør alt hvad vi sender ned til dem i kontainerne, alt sker i samme bygning den bliver kaldet "GO`DOWNEY", og det er faktisk der jeg skal tage en masse billeder til Peter, som så vil bruge dem i en hjemmeside om, hjælp,-til selvhjælp i Afrika, i dette tilfælde Tanzania, så jeg var virkelig træt, Peter havde jo også kun hvad jeg kunne havde haft i lommerne, så han var ikke så medtaget da vi endelig nåede en ca 2m høj mur med en lille port i, og lige inden for til højre stod en stor kokosplante. Jeg blev gevaldig overrasket da vi kom ind i gården, der stod det flotteste lille hus man kan tænke sig, med en meget flot holdt gårdsplads og, en lige så flot have bagved. i gården stod et lidt mindre hus ved siden af, det var vist en slags gæstehus, men der boede Peters kone Latifa´s bror, han hedder John.
 |
| Peter med sin hund, ved hans bolig. |
Nå så går vi en tur ned til byggepladsen, og ganske rigtigt der var 3-4 mand igang med en nybygning på en noget større grund end der hvor de bor nu, og med en ca. 2m høj mur uden om. Bag muren kunne man langt ude se havet, (det indiske ocean), men mellem havet og os, det vil sige lige bag muren var mangroven, og set til siderne strækker den sig så lange man kan se, det er som om vi er landet lige midt i paradis, jeg forstår godt at de hellere vil bo her, og der er kun med få undtagelser af arbejde, ingen andre lyde end naturens, her gad jeg nok at bo, om jeg er misundelig .........MEGET! Derefter gik vi en tur langs nabohusene, alle vendte på samme måde, nemmelig sådan at de alle havde mangroven "i baghaven" kun adskilt af muren som så ud til at være en lang mur uden den mindste tilknytning til de enkle grunde. Der var naturlige steder hvor muren var væk så man kunne gå ned i mangroven, derfra kunne man se at der hvor mangroven holdt op, og hvor muren var, var der imellem et tæt krat, og buskads som groede op af en ca. 2-2,5m høj skrænt og først der oppe begyndte muren, Peter havde en idé om at lave sin egen private havelåge i muren, plus trappe derfra ned til mangroven, skøn idé. Her i mangroven er der skønt, og mange går gerne en tur her på sandet når det er ebbe som nu, vejret var nu også flot og med den kølige brise ude fra havet, kunne man nemt forestille sig at man var på en øde ø, med hvid sandstrand hvilket der jo også var, så jeg tog selvfølgelig en masse billeder.
 |
| Byggepladsen med Peters og Latifas nybygning. |
mangroven mere og mere og der blev så til gengæld bedre udsigt over det indiske ocean, hvor jeg tog nogle billeder af de skibe der var at se bl.a. en dow, vi mødte på hjemvejen også en lille "strandbar" ville jeg betegne den som, der drak vi en cola på gårdterressen og nød samtidig udsigten over havet. Men pludseligt medens vi sad der, gled mit kamera fra mig og ned på gårdspladsens sten belægning men heldigvis skete der ikke noget. Nå men vi fortsatte vores spadseretur og endte selvfølgelig nede på go´downey, hvor de stadig ventede på den container som vi havde sendt fra Danmark med varer til butikken, men vi fik st vide at den ville vist nok komme i morgen, så vi gik hjem og fik noget at spise.
Hjemme ved Peter mødte vi gartneren, som jeg fik et par ord på swahili som jeg skrev ned til senere brug, en af mine hobby´s er nemmelig sprog, og jeg kunne godt tænke mig at lære swahili, og så kom Peters hund selvfølgelig også for at hilse på, den ligner iøvrigt lidt en schæffer syntes jeg, men hvad det i øvrigt er for en rase ved jeg ikke og har heller ikke spurgt Peter.
I dag fik vi kylling, hvortil der var en slags pandekager, kaldet "zapati" og det smagte fantastisk, det skal Latifa lære mig at lave.
Så skulle vi se nogle af Peters ynglings film, Gøg & Gogge, først så vi den hvor de er i den Engelsk-Skottiske hær i Indien, og bagefter så vi den hvor Gogge ved et tilfælde blev tyrefægter, iøvrigt har jeg vandrevabler på fødderne, ømme ben, og er mega træt, men det var en super dag, så hvad mon der sker i morgen, er containeren så kommet eller hvad?
 |
| Peter tager sig en slapper i mangroven |
efter vi havde lsgt varerne fra os, "Peter havde købt mælk, og tykmælk", gik vi tilbage til godowney, Peter ville lave en optælling, før containeren fra havnen kom, så vi gik i gang, ag alle folkene blev sat bl gang, "nu skete der for en gangs skyld noget med de dovne hunde" sagde Peter, og det skal jeg lige love for, så da klokken var blevet 17:15 gik vi hjem, men folkene arbejdede videre, kl. ca. 18:00-19:00 skulle containeren komme ud, så det bliver spændene at se om den står nede på godowneys gårdsplads i morgen tidlig. I afte ser vi en eller anden film som jeg ikke gad hæfte mig særlig ved, vi har så fået mad og et bad, og om et par timer er klokken 22:00 og så går jeg nok i seng.
 |
| Mange venter udenfor godeowney på at dørene går op. |
I dag har været lidt af en sjov dag, contaieren var ganske rigtigt ankommet, og vi var dernede kl. 08:00, men der var kun vagten, så vi ventede på at førstemanden John skulle komme, men han var lidt forsinket og gående, men han kom, og så kunne vi komme ind i hallen.
Ca. kl. 09:00 kom der flere mennesker, og ca. kl. 10:00 blev containeren åbnet, og de begynte at tømme den. I løbet af dagen kom der andre mennesker til, nogle købte, medens andre kun så på. Vi gik hjem kl. 12:00 og lagde os til at sove, (chesta), men jeg vågnede først igen kl. 15:30, Peter grinede og sagde at jeg snorkede forfærteligt højt, og meget. Nå men vi gik så tilbage til godowney, og de var færdige med at læsse af, så Peter ville havde alt stillet pænt op til salg, før der blev åbne for publikum, men John åbnede aligevel før end alt var klar, og det lod også til at han solgte rigtig godt, så vi gik på torvet, i banken, og tilbage igen. I godowney mødte jeg en ny makker som var interesseret i motorcykler, og knallerter i 1000,00 - 2000,00 dollars klassen, så vi fik en snak om hvad muligheder der var for at skaffe, og sende dem ned til ham i Tanzania, jeg fik hans visitkort, og jeg lovede ham at jeg ville prøve at forhører mig omkring når jeg kommer hjem til Danmark. I går købte jeg nogle postkort, dem vil jeg se at få skrevet i dag eller i morgen, og så skal de sendes så hurtigt som muligt, ellers bliver det bare ikke til noget, jeg lover at skrive hjem, men glemmer det altid, alle ved det men denne gang vil jeg nå det.
Det er utroligt at de kan tømme den med håndkraft, når containeren er oppe i den højde, jeg mener, vi der læsser den har den jo stående på jorden, bruger både løftevogn og sækkevogn, og vi løfter jo kun på de tomme køleskabe, når vi stabler dem oven på kummefrysere og andet der står nederst, men bagefter fylder vi dem jo op med en masse ting så de vejer jo meget mere end da vi stablede dem, men her nede tager de dem bare ned, og vi er ca. 14 dage om at læsse en container, de er ca. 3,5 time om at tømme den, det er imponerende syntes jeg.
Nå men det er imidlertid blevet lørdag morgen, og vi går ned og gør klar til at åbne butikken i godowney. Alt bliver stillet pænt og smukt op, glas for sig, kopper for sig, krus for sig, tallerkener for sig, o.s.v, o.s.v, jeg skulle fotograferer åbningen, når kunderne kom ind i butikken, men selvfølgelig hver gang jeg skal noget vigtigt, sker der altid noget der forhindre mig i at udfører det som jeg har planlagt. For anden gang siden jeg kom til Tanzania tabte jeg mit kamera på gulvet, og denne gang holdt det ikke, det er kaput, og jeg er ikke engang overrasket, det havde jeg været hvis der ikke var sket noget, men! jeg har taget det med i mine beregninger, for jeg har lånt min søn`s kamera, hvilket også er bedre, og dyrere end mit, da hans er et rigtigt profesionelt spejlrefleks kamera, så med det prøver vi igen på mandag, vi skal jo havde de billeder til vores webside. Det ville havde været bedre, hvis jeg kunne havde lavet en lille film i stedet for, da de fleste af kunderne er kvinder, og med den iver de kommer stormende ind i butikken for at komme først til de bedste varer, kan virkelig ikke beskrives, men skal opleves, de er simpelthen gale og de vælter bare alle der står i vejen. Senere kom der en lastbil, jeg tror den er fra Mtuara, og den skulle havde en masse køleskabe og frysere med, hvor mange ved jeg ikke, men afgjort vores bedste kunde i dag, han købte for ca. 8 millioner Tanzaniske shilling, hvilket er ca. 10.000,00 Euro, så de solgte faktisk godt i dag. Da alt vi havde stillet op i butikken også var blevet solgt, og der var vel kommet lige så mange penge ind, ja så var det jo alt i alt en god dag. Vi gik senere ned til stranden, hvor vi badede, der var lavet sådan en slags bade anstalt, eller klub, men vandet der var ikke særlig godt, da alt deres affaldsvand åbenlyst løb lige ud over sandet og ud i vandet, Indiske Ocean, fra træbygningen, men selv om det stank var der alligevel mange gæster. vi blev enige om at gå derhen igen i morgen, for man kan også spise der, og i morgen er der nemmelig ingen hushjælp, så er dette det nemmeste. Nå, vi er lige kommet hjem, har lige været i bad så jeg kunne slippe af med den stank, Peter har lagt sig på sengen, og hviler sig, nå nu ringer det på porten, Peter sagde, gå lige ud ao luk op, det kan være det er John der kommer med nøglerne til Godowney, og det var det. Vi var noget forbavsede over at høre at han kom lige nede fra Godowney nu, hvor klokken trods alt var 17:45, vi troede at han forlængst var gået hjem, nå men der må jo så havde været noget han ville gøre færdigt, men nu da vi havde fået nøglerne kunne vi da komme ind i morgen, Peter ville nemmelig gøre alt parat til mandag morgen kl. 9:00, da åbner vi igen dørene for kunderne, og samme forestilling, og så er jeg forhåbentlig klar med kameraet, håber jeg. Peter er lige gået i bad, jeg skriver i min dagbog, og nu skal vi snart spise, og så må vi se hvad der skal ske i morgen.
Søndag stod vi op kl. 7:45, men det regnede temmelig meget, og længe, først kl. 11:00 kom vi udenfor. Vi gik så ned på Godowney, hvor vi satte vare op, dels på hylder og også på borde, alt skulle bare være klar til i morgen, kun gryder, pot, og pander har vi ikke stillet frem, det gør vi i morgen ca en time før åbning. Da vi var færdige med det, spillede vi lidt på computeren indtil regnen igen var ophørt, så spurgte Peter hvad klokken var, og den var 15:30. Vi blev så enige om at vi ville gå hen forbi en anden markedsplads, end den hvor vi normalt handlede, og den var noget større, men der købte vi ikke noget, først på tilbagevejen gik vi på den hvor vi normalt plejer at komme, og der fik jeg en kokusnød, samt et telefonnr. til en taxachauffør som Peter kender og som vi ledte efter, han hed Tatsup og det var rent faktisk hans søn der gav mig nummeret, så det var lidt af en tilfældighed at han var der netop på dette tidspunkt.
Efter vi var gået forbi den store markedsplads, kom vi forbi den gamle, og nedlagte jernbanebygning.
Vi var hjemme ca. kl. 16:30. Vi blev så enige om at hvile os til kl. 19:00 - 19:30, hvorefter Tatsup så skulle hente os, og det gjorde han, iøvrigt er han Inder fik jeg at vide, jeg troede nemmelig at han var neger.
Vi kørte så til en spiserestaurant som hed Mkonge, det var et meget lækkert sted med flotte rum, og en udendørs græsterresse med borde og stole, og kæmpe paraplyer eller parasoller ved bordene, borde og stole var selvfølgelig lavet af plastik, da de jo er beregnet til udendørs, men det var lækkert at sidde der udenfor og kunne se ud over det Indiske ocean med havnen ude til højre, medens vi nød madden, det var faktisk hvis jeg skal sige det, et meget romantisk sted. Der sad vi altså ude i det fri kl. 19:30 med stjerner på himlen, det er jo vinter nu her ved ækvator, og derfor mørkt kl. ca. 17:30, men her sidder vi med en øl, en kæmpe steek med tilbehør, og en kat der kom og tiggede mad, og under en næsten skyfri himmel, med stjerner og måne, og så med Peter!! istedet for en lille kærste!? det var sgu næsten for meget, nå men det var der altså ikke noget at gøre ved, vi var færdige med at spise kl. ca. 20:30, og jeg var landet i baren på vej ud, hvor jeg fik mig en Amaroule, dobbelt selvfølgelig, men kl. ca. 20:55 kom vores Tatsup, og vi tog hjem.
Mandag d. 29-06-09
Vi kom til Dar Es Salam, trods lidt forsinkelser kl. 13:45 altså en tur på næsten 6 timer, Peter mener at den forsinkelse på ca. tre kvarter skyldes alt det vejarbejde som vi så på vej hertil, og at det under normale omstændigheder kun ville havde været en tur på lige godt 5 timer. I rutebilen havde Nsoro og Peter ringet til Latifaes søster Sabrine, for at få hende til at bestille et hotelværelse på banegårdens hotel, men fik at vide at de var for dårlige, og at hun derfor ville finde et andet til os. På banegården stod Sabrina og tog imod os, og medens Peter og jeg blev på banegården, gik Nsoro og Sabrine ned i byen og købte billetter til os til turen i morgen til Mtuara, det er garanteret også Scandinavien Express.
Da de kom tilbage tog vi en taxi ned i byen til det
hotel hvor nvi skal overnatte, og samtidig blev der
aftalt at vi skulle afhentes der i morgen tidlig igen
ved 05:00 tiden tror jeg. Nå men inde i byen skulle Peter også ordne billetter hjemrejsen med fly på tirsdag d. 7-7-2009, -- ØV!! nu havde jeg lige vænnet mig til Afrika, - men bare vendt, jeg kommer igen --------- håber jeg, og så har jeg en masse til gode som jeg skal se og opleve. Da vi kom tilbage til hotellet gik vi, efter en colas tid, ned til Sabrinas eget lille sted, det tog ca. 10 minnutter, der kunne man få nalt muligt at drikke, man kunne også spise der enda grisekød, hvilket er lidt usædvanligt i og med det jo er et meget islamistisk domineret, men også frisørsalon var der. Da klokken nærmede sig 18:00 mente Peter, at med det kvarter vi skulle igennem til fods, nok var det bedste hvis vi begyndte at bevæge os imod hotellet før end at det blev mørkt, og vi var alle enige. Så efter vi havde sagt farvel og tak til Sabrina, gik vi tilbage til vores hotel, hvor vi spiste kylling og chips, bagefter fik jeg 2 æg med salt og chilisouce, de to andre ville ikke havde mere, men begyndte i stedet at drille mig med Sabrina og hormonbomber, da det ikke bed på mig drillede de mig med servitrisen, men det tog jeg mig heller ikke af, så klokken 20:37 gik vi i seng.
De hotelværelser "med toilet", burde læserne se, og heldigvis tog jeg et par billeder af værelset med alt incl. det eneste der var rigtigt godt var at der trods alt var moskitonet på sengene overalt hvor vi kom.
Her ses et eksemplar af toiletterne på de fleste af de Afrikanske hoteller, hyggeligt ik´ ?
Nsoro kom mig sgu i forkøbet i dag, klokken 04:50 kom han og vækkede mig, hmm. jeg står altså ellers
tidligt op, men jeg sov forbandet godt i den seng, og han må jo havde tisset i sin siden han var så tidligt på færde,----- nå nej vi skulle jo tidligt afsted, havde jeg lige svidt ud. Nå vi tog så med taxien, "som kom til tiden", ned på banegården, hvor vi hurtigt fandt rutebilen til Mtuara, men det var ikke Skandinavien Express, og det blev en køretur jeg ikke glemmer lige de første par dage. Vi kørte ca. kl. 07:00, men var først rigtigt ude af Dar Es Salam kl. ca 08:00. Efter vi kom ud af Dar Es Salam, kørte chaufføren så stærkt at man skulle tro at vi havde stjålet rutebilen, men der var også fin asfaltvej. På vej igennem Tanzania med rutebil, der var så meget at se på, så meget jeg ville fotografere, med alle de synsintryk burde jeg havde haft et filmskamera, hele tiden skiftede landskabet karakter, lange strek var der savane som her og der blev erstatet af bushland, hist og her med kæmpe palmer, "kokus" - tror jeg, og banan palmer var der også mange af, men også andre palmer, og træer jeg ikke kendte. Efter ca. tre timer var vi kommet ud på grusveje der var så ujævne at de mest af alt mindede om en gammel markvej der var pløjet op med en stor plov, store huller, sprækker, og dybe hjulspor var over overalt, men chaufføren kørte stadig med ca. et sted imellem 60 - 120 kilometer i timen, så jeg mener at den chauffør var virkelig skør, vi blev nærmest kastet rundt i bussen, sidde ned kunne der ikke være tale om, og med de hårde sædder er der vist ingen tvivl om at alle fik sig en gevaldig røvfuld. --- AV!!
Nå men igennem junglen, lige tværs over ækvator kom vi også, og det var imponerende, virkelig store træer. palmer af en hver slags, lige fra kæmpe store til helt små, tæt underskov, næsten som en grøn mur, og så ind i mellem dukkede der pludselig et par hytter op, sommetider en hel lille landsby, og de fleste af hytterne var lerklinede og med stråtag, dog var der nogle enkle hytter hvor de var muret op og med bliktag.
I dag var det så søndag den 5-7-2009, og jeg var oppe kl. ca. 08:30 og efter en kop kaffe gik vi ned på Godowney, Peter ville lave optælling, og vel sagtens også stille ting og sager op i butikken så alt kunne være parat til åbning i morgen når John kommer. Jeg satte mig til at spille kabale på den ene af de to computere som der er her på Godowney, "edderkobben" naturligvis, og jeg var næsten færdig med det tredie spil, da Nsoro endelig kom og spurgte om jeg var klar, og om jeg var, så klar som jeg ikke havde været i meget lang tid, jeg slap alt hvad jeg havde i hænderne, og sprang op og sagde at selvfølgelig var jeg klar, og havde været det meget længe, og spillet kunne Peter jo spille færdig hvis han ville. Nsoro og jeg gik ned til "den lille mosquito" hvor vi fik os en cola, og imedens ringede Nsoro til en der lejede cykler ud, og han kom hurtigt med to stk. som vi lejede for 2.000,00 Tsh. som først skal betales når vi kommer tilbage. Er du frisk spurgte Nsoro mig; selvfølgelig er jeg det sagde jeg, du fører bare an så følger jeg dig ligemeget hvorhen, det er dig der bestemmer, du er bossen, og jeg gør bare som dig sagde jeg, og så kørte vi. Nsoro havde sagt at der var ca, syv kilometer ud til Amboni hulerne, men jeg syntes nu mere at det føltes mere som fem kilometer, men ok ingen grund til at drage Nsoros ord i tvivl. Det var en dejlig tur, ikke spor anstrengende, og snart var vi oppe i en landsby tæt ved de huler vi var kommet for at se, men her blev vi standset af en stor mand, Som Nsoro pressenterede som den øverste boss for Amboni hulerne, så efter vi havde hilst på ham, og han havde ønsket os velkommen, kunne vi kører det lille stykke der var tilbage op til hulerne. Efter at vi var blivet skrevet ind, gik vi lidt rundt og kiggede på klipperne, som så ud til at ligge i begyndelsen af en mindre del af et stykke jungle, eller skov; medens vi kiggede os lidt omkring, tog Nsoro nogle billeder af mig, og han fik også en lokal dreng til at tage et par billeder af os begge, og endelig kom holdet før os ud af hulerne, og så var det vores tur; det var en fantastisk oplevelse, at kravle og gå inden i de huler og gange, nogle af hulerne var så store som katedraler, medens andre ikke var større end et firemands spidstelt, gangene var også meget forskellige fra den ene hule til denanden, nogle var så smalle at man skulle være slank og så enda trække maven ind for at komme igennem, medens andre igen var så lave at selv en pygmæ skulle på knæ for at komme igennem, men nogle af gangene var til gengæld så brede at store lastbiler nemt ville kunne passerer hinanden, og så var der steder hvor man havde fornemmelsen af at man kravlede op af en bjergvæg med nogle ældgamle udhuggede trin, selv om der var drybsten overalt manglede der underligt nok den modsatte drybsten som man ellers altid finder på gulvet som vokser op af, når det drybber ned, men de hang rigtig mange steder ned fra loftet, og i alle mulige former og figurer, der var også en kæmpe en der lignede kølen på et skib, og som derfor blev kaldt for"Titanic`s køl", og så var der naturligvis fuldt af flagermus alle steder men de hang så højt oppe at vi ikke kunne nå dem, kun når de en enkelt gang imellem fløj forstyrret rundt, var de tæt på os, og når guidenlyste op på hvælvet over os kunne vi se dem. Mange steder hang der rødder som lianer ned fra loftet, fra de træer som groede højt, højt oven over hvælvet over os, og nogle af dem fortsatte ned i undergrunden under os. Det var en fasinerende verden der var her i disse klippehuler under junglen, og da guiden så slukkede lygten et par gange, var mørket så tykt og intens at man næsten følte det som en fast masse, en meget stærk oplevelse. Efter vi var kommet ud fra hulerne, købte jeg lidt souvenirs, ter stk. fløjter, hver med deres tone, et skind hvorpå der var et billede af en meget køn kvinde, samt en folder, bestående af tre a4 ark hæftet sammen med en klamme, i den folder kan man på engelsk læse historien om hulerne, den havde jeg tænkt skulle indgå i denne beretning. Nå men efter jeg havde handlet i den lille butik, så jeg mig igen lidt omkring, og pludselig fik jeg øje på en lille sort abe, ca. en halv meter i højden vil jeg anskue den til at være, men tydeligvis nok var den ikke en unge men en voksen, den sad og drak på en sten og drak vand fra det lille vandløb som løb forbi hulerne,og jeg forholdt mig helt stille, men den fik øje på mig alligevel og så forsvandt den ind i vegetationen bag den, ØV ser jeg da så forfærdelig ud?? nå men bagefter betalte vi for turen, gik så op af nogle udhuggede trin op af klipperne til vi var ca. fire til fem meter oppe, og her var der ligesom lavet en lille sti med rækværk der endte i den nysseligste lille afsats der gik halvt ind i bjergsiden så der fremkom et slags loft, lige som en overdækket terrasse, her fra var der en flot udsigt over pladsen og floden ( vandløbet ) neden under. På den lille terresse var der plaseret et bord, fire til seks stole i bamus, og der satte vi os så for at nyde vores cola som vi havde købt, men der kom en af guiderne op og tog et par billeder af os, et hvor vi står ud for en huleåbning som kaldes "Afrikakortet", og et hvor vi sidder på en naturskabt hylde omkring 4 - 6 meter oppe på klippen, dem får vi i morgen sagde han, og det glæder jeg mig til. Ca. kl. 09:00 kom der flere mennesker, og ca. kl. 10:00 blev containeren åbnet, og de begynte at tømme den. I løbet af dagen kom der andre mennesker til, nogle købte, medens andre kun så på. Vi gik hjem kl. 12:00 og lagde os til at sove, (chesta), men jeg vågnede først igen kl. 15:30, Peter grinede og sagde at jeg snorkede forfærteligt højt, og meget. Nå men vi gik så tilbage til godowney, og de var færdige med at læsse af, så Peter ville havde alt stillet pænt op til salg, før der blev åbne for publikum, men John åbnede aligevel før end alt var klar, og det lod også til at han solgte rigtig godt, så vi gik på torvet, i banken, og tilbage igen. I godowney mødte jeg en ny makker som var interesseret i motorcykler, og knallerter i 1000,00 - 2000,00 dollars klassen, så vi fik en snak om hvad muligheder der var for at skaffe, og sende dem ned til ham i Tanzania, jeg fik hans visitkort, og jeg lovede ham at jeg ville prøve at forhører mig omkring når jeg kommer hjem til Danmark. I går købte jeg nogle postkort, dem vil jeg se at få skrevet i dag eller i morgen, og så skal de sendes så hurtigt som muligt, ellers bliver det bare ikke til noget, jeg lover at skrive hjem, men glemmer det altid, alle ved det men denne gang vil jeg nå det.
 |
| Så kom containeren endelig. |
 |
| Så tømmer vi den gutter |
Nå men det er imidlertid blevet lørdag morgen, og vi går ned og gør klar til at åbne butikken i godowney. Alt bliver stillet pænt og smukt op, glas for sig, kopper for sig, krus for sig, tallerkener for sig, o.s.v, o.s.v, jeg skulle fotograferer åbningen, når kunderne kom ind i butikken, men selvfølgelig hver gang jeg skal noget vigtigt, sker der altid noget der forhindre mig i at udfører det som jeg har planlagt. For anden gang siden jeg kom til Tanzania tabte jeg mit kamera på gulvet, og denne gang holdt det ikke, det er kaput, og jeg er ikke engang overrasket, det havde jeg været hvis der ikke var sket noget, men! jeg har taget det med i mine beregninger, for jeg har lånt min søn`s kamera, hvilket også er bedre, og dyrere end mit, da hans er et rigtigt profesionelt spejlrefleks kamera, så med det prøver vi igen på mandag, vi skal jo havde de billeder til vores webside. Det ville havde været bedre, hvis jeg kunne havde lavet en lille film i stedet for, da de fleste af kunderne er kvinder, og med den iver de kommer stormende ind i butikken for at komme først til de bedste varer, kan virkelig ikke beskrives, men skal opleves, de er simpelthen gale og de vælter bare alle der står i vejen. Senere kom der en lastbil, jeg tror den er fra Mtuara, og den skulle havde en masse køleskabe og frysere med, hvor mange ved jeg ikke, men afgjort vores bedste kunde i dag, han købte for ca. 8 millioner Tanzaniske shilling, hvilket er ca. 10.000,00 Euro, så de solgte faktisk godt i dag. Da alt vi havde stillet op i butikken også var blevet solgt, og der var vel kommet lige så mange penge ind, ja så var det jo alt i alt en god dag. Vi gik senere ned til stranden, hvor vi badede, der var lavet sådan en slags bade anstalt, eller klub, men vandet der var ikke særlig godt, da alt deres affaldsvand åbenlyst løb lige ud over sandet og ud i vandet, Indiske Ocean, fra træbygningen, men selv om det stank var der alligevel mange gæster. vi blev enige om at gå derhen igen i morgen, for man kan også spise der, og i morgen er der nemmelig ingen hushjælp, så er dette det nemmeste. Nå, vi er lige kommet hjem, har lige været i bad så jeg kunne slippe af med den stank, Peter har lagt sig på sengen, og hviler sig, nå nu ringer det på porten, Peter sagde, gå lige ud ao luk op, det kan være det er John der kommer med nøglerne til Godowney, og det var det. Vi var noget forbavsede over at høre at han kom lige nede fra Godowney nu, hvor klokken trods alt var 17:45, vi troede at han forlængst var gået hjem, nå men der må jo så havde været noget han ville gøre færdigt, men nu da vi havde fået nøglerne kunne vi da komme ind i morgen, Peter ville nemmelig gøre alt parat til mandag morgen kl. 9:00, da åbner vi igen dørene for kunderne, og samme forestilling, og så er jeg forhåbentlig klar med kameraet, håber jeg. Peter er lige gået i bad, jeg skriver i min dagbog, og nu skal vi snart spise, og så må vi se hvad der skal ske i morgen.
 |
| Så er det væk, nu går døren op |
 |
| Mandag morgen uden for Godowney |
 |
| Alt bliver ryddet, der er næste ingen plads til at bevæge sig, kvinder overalt. |
Efter vi var gået forbi den store markedsplads, kom vi forbi den gamle, og nedlagte jernbanebygning.
Vi var hjemme ca. kl. 16:30. Vi blev så enige om at hvile os til kl. 19:00 - 19:30, hvorefter Tatsup så skulle hente os, og det gjorde han, iøvrigt er han Inder fik jeg at vide, jeg troede nemmelig at han var neger.
Vi kørte så til en spiserestaurant som hed Mkonge, det var et meget lækkert sted med flotte rum, og en udendørs græsterresse med borde og stole, og kæmpe paraplyer eller parasoller ved bordene, borde og stole var selvfølgelig lavet af plastik, da de jo er beregnet til udendørs, men det var lækkert at sidde der udenfor og kunne se ud over det Indiske ocean med havnen ude til højre, medens vi nød madden, det var faktisk hvis jeg skal sige det, et meget romantisk sted. Der sad vi altså ude i det fri kl. 19:30 med stjerner på himlen, det er jo vinter nu her ved ækvator, og derfor mørkt kl. ca. 17:30, men her sidder vi med en øl, en kæmpe steek med tilbehør, og en kat der kom og tiggede mad, og under en næsten skyfri himmel, med stjerner og måne, og så med Peter!! istedet for en lille kærste!? det var sgu næsten for meget, nå men det var der altså ikke noget at gøre ved, vi var færdige med at spise kl. ca. 20:30, og jeg var landet i baren på vej ud, hvor jeg fik mig en Amaroule, dobbelt selvfølgelig, men kl. ca. 20:55 kom vores Tatsup, og vi tog hjem.
 |
| udsigt over det Indiske Ocean |
I dag gik vi tidligt ned på godowney, vi fyldte resten op, tog nogle billeder af Latifaes bror John, medens han arbejdede med at reparere og klargøre elektronic, feks. tv, pc, stereoanlæg, og mange andre lignende ting. Derefter tog jeg nogle billeder af bestyrerne der også hedder John, han reparerer og klargør alt hvad der har med hvidevarer at gøre, men også Bob som er den der tager sig af skrotningen af den smule der måtte være af denne kategori, fik jeg fotograferet i arbejde, --- HA.
Kl. 10:00 Åbnede vi så butikken, og jeg blev pladseret et strategisk sted for ikke at blive løbet over ende af de kvinder som, for alt i verden gjorde alt for at komme først til varerne, og jeg fotograferede løs, men kom til det resultat at, det helt rigtige havde været et filmskamera, almindelige billeder kunne overhovedet ikke gengive bare en brøkdel af den voldsomhed der var over dette ryk ind, det skal simpelthen opleves, det kan man ikke forklare, ikke bengang med billeder. kl. 14:00 lukkede vi igen, da var alt væk, og vi kunne så begynde at fylde op på hylder, borde, og gulvet igen. Medens der blev fyldt op, gik jeg med en god ven som hed Nsoro, op i byen for at ordne nogle småting, samt for at købe billetter til rutebilen til Mtuara for der skal vi hen i morgen, det vil sige " EN ORDENTLIG TUR", Peter har kik på Mtuara som by nummer to, med en Godowney som den der er her i Tanga, han mener at der er store muligheder der, og der er en stor hal som vi skal op og se på, det bliver spændende, men sikkert meget anstrengende fordi; vi kører her fra Tanga i morgen tidlig, så er vi i Dar Es Salam om aftenen, så overnatter vi der og så skal vi i overmorgen d.v.s. onsdag morgen endnu tidligere op, finde rutebilen til Mtuara, hvor vi så påregner at være om aftenen, forhåbentlig tids nok til aftensmad. Torsdag skal vi så se på hallen, og måske er der formaliteter der skal ordnes, og måske er der andre ting der skal ses på, så torsdag er måske ikke nok, det vil så sige at vi måske skal bruge fredagen med, det vil jeg gerne håbe, selv om at det betyder at vi så først kan nå at være tilbage i Tanga tidligst lørdag, eller søndag. Flyet hjem til Danmark afgår tirsdag fra Dar Es Salam, så jeg frygter at det bliver en hektisk uge, derfor alierede jeg med Nsoro i dag og gik med ham på hans runde i byen, bagefter da han var færdig, tog han mig så med hen på en markedsplads hvor der var en masse souvenirs og der hjalp han mig med at handle nogle souveniers in til mig, så jeg havde en lille ting med hjem til familien, og til mig selv selvfølgelig. Jeg fik også lejlighed til på turen tilbage at købe mig en kokusnød der ikke var færdigudviklet, d.v.s. den var plukket grøn, dem køber man kun for mælken der findes inden i og som smager fantastisk, ikke noget man har mulighed for at smage hjemme i Danmark, hvilket jeg beklager dybt da det var en enestående smagsoplevelse, og den smule kød der er inden i spiste jeg efterfølgende hvilket også var en fremragende smag, og så smeltede det næster på tungen,------ læggert, tykkelsen på kokuskødet indeni vil jeg anslå til ca. 5mm. Nsoro fortalte mig at den mælk fra kokusen var et perfekt middel mod gulsot. Da vi var færdige med at handle var jeg 40.000 Tanzaniske Shilling fattigere, men400.000 gange mere tilfreds og glad.Vi stoppede ved en lille dame og hendes butik hvor vi drak en cola, det er blevet en hel tradision at gøre holdt der for at drikke cola, vi kalder hende for " lille moskito". Klokken var ca. 15:30 da vi igen var på Godowney, der tog jeg så nogle flere billeder, men så gik det pludselig helt galt;  |
| "lille mosquito" og hendes mand |
En mand kom og gav hånd, sagde goddag, og
høflig som jeg er siger jeg selvfølgelig også goddag til ham, men pludselig vendte han blad
og al hans venlighed forsvandt, og han viste mig et skildt, som mindede om et politiskildt, eller måske
et lille pas, og han forlangte at få mit pas og se! - ikke godt! det lå jo hjemme ved Peter, så jeg fik fat i Peter, og han fortalte at det var det han havde frygtet ville ske, det var nemmelig emigrtions politiet, og problemet var at jeg tog fotos inde på arbejdspladsen, som han sagde( foto på kontoret), og selv om jeg syntes det lød fuldstændigt ulogisk, holdt han stædigt på at det var at " lave buisness ", og som sådan skulle jeg havde et buisness visum,
hvilket jeg jo ikke havde, mit var jo kun et turistvisum, så jeg var faktisk i en klemme, og han ville sandsynligvis havde 500 Dollars, ( han havde lugtet penge ), men så kom Nsoro til hjælp, og han fik mig ud af den klemme, han fortalte bagefter at denne politimand ovenikøbet var beruset, og at vi bare kunne gå hjem, så ville han og John klare resten. Der var også en anden mand med, sandsynligvis også en emigrations politimand, og han så lidt anderledes på det og sagde at vi bare kunne fotografere alt det vi ville, det skulle han nok ordne, og iøvrigt kendte han godt Peter, hvilket han sagde flere gange, så det var højst sansynligt også en årsag mere til at jeg slap helskindet fra den historie, desuden kunne jeg godt se at han respekterede Peter temmelig højt. vi gik hjem og blev vasket, fik spist, så tv, og gik så i seng. Tirsdag var en øv - dag, jeg var tidligt oppe, kl. 05:30 og det regnede så voldsomt som det kun kan her i troperne så tæt på ækvator, det var da en oplevelse, men Peter fortæller at det kan være meget voldsommere. Jeg lavede kaffe til os kl. 06:00, og vi fik vores kvarte pille imod malaria, det gør vi hver morgen. Så gik vi ned til rutebilstationen, og der fandt vi hurtigt rutebilen til Dar Es Salam, det var en fra et selskab der hedder Scandinavien Express i øvrigt det eneste selskab med gode biler og rutinerede chauffører, de andre selskaber tager det ikke så tungt med hensyn til om chaufførene nu virkelig også har rutine og ansvarsfølelse bare de kan køre rimeligt og helst hurtigt. Nå men vi skulle være her på banegården kl. 07:30 og klar til afgang, det var vi; Men Nsoro som altid plejer at komme i sidste øjeblik var der allerede, men det varede alligevel til kl. 08:00 inden vi kom afsted, men afsted kom vi og jeg tog mig en lur et par gange undervejs, og ca. halvejs var der så tissepause for chaufføren og andre trængende.
I rutebilen blev der delt kiks, en flaske vand, og en kvart liter juise ud, det var en sirvice der var med i billetprisen -- super, det fik vi ikke på det andet selskab som vi kom med sidste mandag, men Peter fortæller at det er fast kotume hos Scandinavien Express, -- god ide´. Vi kom til Dar Es Salam, trods lidt forsinkelser kl. 13:45 altså en tur på næsten 6 timer, Peter mener at den forsinkelse på ca. tre kvarter skyldes alt det vejarbejde som vi så på vej hertil, og at det under normale omstændigheder kun ville havde været en tur på lige godt 5 timer. I rutebilen havde Nsoro og Peter ringet til Latifaes søster Sabrine, for at få hende til at bestille et hotelværelse på banegårdens hotel, men fik at vide at de var for dårlige, og at hun derfor ville finde et andet til os. På banegården stod Sabrina og tog imod os, og medens Peter og jeg blev på banegården, gik Nsoro og Sabrine ned i byen og købte billetter til os til turen i morgen til Mtuara, det er garanteret også Scandinavien Express.
 |
| landskabssintryk fra rutebiltur i Tanzania |
hotel hvor nvi skal overnatte, og samtidig blev der
aftalt at vi skulle afhentes der i morgen tidlig igen
ved 05:00 tiden tror jeg. Nå men inde i byen skulle Peter også ordne billetter hjemrejsen med fly på tirsdag d. 7-7-2009, -- ØV!! nu havde jeg lige vænnet mig til Afrika, - men bare vendt, jeg kommer igen --------- håber jeg, og så har jeg en masse til gode som jeg skal se og opleve. Da vi kom tilbage til hotellet gik vi, efter en colas tid, ned til Sabrinas eget lille sted, det tog ca. 10 minnutter, der kunne man få nalt muligt at drikke, man kunne også spise der enda grisekød, hvilket er lidt usædvanligt i og med det jo er et meget islamistisk domineret, men også frisørsalon var der. Da klokken nærmede sig 18:00 mente Peter, at med det kvarter vi skulle igennem til fods, nok var det bedste hvis vi begyndte at bevæge os imod hotellet før end at det blev mørkt, og vi var alle enige. Så efter vi havde sagt farvel og tak til Sabrina, gik vi tilbage til vores hotel, hvor vi spiste kylling og chips, bagefter fik jeg 2 æg med salt og chilisouce, de to andre ville ikke havde mere, men begyndte i stedet at drille mig med Sabrina og hormonbomber, da det ikke bed på mig drillede de mig med servitrisen, men det tog jeg mig heller ikke af, så klokken 20:37 gik vi i seng.
De hotelværelser "med toilet", burde læserne se, og heldigvis tog jeg et par billeder af værelset med alt incl. det eneste der var rigtigt godt var at der trods alt var moskitonet på sengene overalt hvor vi kom.
 |
| Afrikansk toilet på hotel, husk at skølde røven, der er intet papir |
Man sætteer sig simpelthen på hug og så gør man det som man skal ned i hullet, der er som regel en vandslange med et lille bruserhoved som man så efterfølgende skølder sig med, husk også at skølde ud med slangen, derefter tørre nman sig med et håndklæde der som regel hænger der til det samme, håndvasken hvor man vasker fingerne evt. ansigt m.m. befinder sig næsten altid i et hjørne på værelset, jeg skal lige huske at forklare at toiletet også befinder sig som et lille rum vinkelret på værelset i den ene ende med kun et forhæng til adskillelse, desuden er der ellers ikke andet end et lille bord en stol og en seng, selv Danske fængsler er luksus i forhold hertil.
 |
| bord og stol på værelset. |
 |
| seng med net, man sover altså godt i den. |
Nsoro kom mig sgu i forkøbet i dag, klokken 04:50 kom han og vækkede mig, hmm. jeg står altså ellers
tidligt op, men jeg sov forbandet godt i den seng, og han må jo havde tisset i sin siden han var så tidligt på færde,----- nå nej vi skulle jo tidligt afsted, havde jeg lige svidt ud. Nå vi tog så med taxien, "som kom til tiden", ned på banegården, hvor vi hurtigt fandt rutebilen til Mtuara, men det var ikke Skandinavien Express, og det blev en køretur jeg ikke glemmer lige de første par dage. Vi kørte ca. kl. 07:00, men var først rigtigt ude af Dar Es Salam kl. ca 08:00. Efter vi kom ud af Dar Es Salam, kørte chaufføren så stærkt at man skulle tro at vi havde stjålet rutebilen, men der var også fin asfaltvej. På vej igennem Tanzania med rutebil, der var så meget at se på, så meget jeg ville fotografere, med alle de synsintryk burde jeg havde haft et filmskamera, hele tiden skiftede landskabet karakter, lange strek var der savane som her og der blev erstatet af bushland, hist og her med kæmpe palmer, "kokus" - tror jeg, og banan palmer var der også mange af, men også andre palmer, og træer jeg ikke kendte. Efter ca. tre timer var vi kommet ud på grusveje der var så ujævne at de mest af alt mindede om en gammel markvej der var pløjet op med en stor plov, store huller, sprækker, og dybe hjulspor var over overalt, men chaufføren kørte stadig med ca. et sted imellem 60 - 120 kilometer i timen, så jeg mener at den chauffør var virkelig skør, vi blev nærmest kastet rundt i bussen, sidde ned kunne der ikke være tale om, og med de hårde sædder er der vist ingen tvivl om at alle fik sig en gevaldig røvfuld. --- AV!!
Nå men igennem junglen, lige tværs over ækvator kom vi også, og det var imponerende, virkelig store træer. palmer af en hver slags, lige fra kæmpe store til helt små, tæt underskov, næsten som en grøn mur, og så ind i mellem dukkede der pludselig et par hytter op, sommetider en hel lille landsby, og de fleste af hytterne var lerklinede og med stråtag, dog var der nogle enkle hytter hvor de var muret op og med bliktag.
 |
| Hytte midt i junglen, fotograferet på ækvator |
Med den fart han kørte lykkedes det ham da også
at få en bøde, lige efter at vi havde passeret junglen på ækvator, blev vi standset af en politibil med en politibetjent i, der pegede på chaufføren med en maskinpistol, så han og alle andre var klar over at det var alvor, så vi stoppede og politiet gav chaufføren en overhaling, og en bøde og så kunne vi fortsætte.
Vi ankom til Mtuara ca. kl. 16:30, så det var sgu noget af en køretur, og så i den bil, og fjedre var der vist heller ikke noget af. Først tog vi en taxi ud i byen for at finde et hotel, der kunne vi så efterlade vores bagage på vores værelse, derefter kørte vi ud for at se på den hall som vi måske skal havde her. Nu er vi tilbage på hotellet, jeg har fået en cola, og klokken 20:00 skal vi spise, bagefter skal jeg i seng, det var en drøj tur i dag, men næste gang jeg skal til Afrika vil jeg havde et filmskamera med, der er så meget man ikke får med når man kun fotografere, og der er så meget mere jeg gerne ville havde haft med på mine billeder, f.eks. levende billeder af junglen, lyde der fra, men jeg har godt nok ikke set nogle vilde dyr eller fugle indtil nu, lige måske bortset fra de gråspurve der er her over alt.
Mtuara d. 2-7-2009
Så er spørgsmålet, hvem dømmer nu mest retfærdigt??
Herover et billede af hotellet som er blevet en seværdighed, og som også er noget flottere end dem hvor vi normalt bor på, se flere billeder af hotellet, og fra min Afrika tur på min side i facebook senere på året når jeg er færdig med min dagbog her. På vejen hjem tog jeg en del billeder af de smålandsbyer vi kom igennem, og af de enligt beliggende huse i udkanten af junglen. Da vi kom tilbage til Mtuara, opsøgte vi manden der havde hallen som vi skulle købe, og fik også det på plads, - solgt pr. 1. jannuar 2010, så kørte vi ud til spejderlejeren igen, hvor jeg skulle fotografere den gamle leder og lejeren, da det var gjort, og jeg troede at alt var i orden, skulle det sidste billede havde været af den familie der boede op og ned af lejeren, og som holdet orden der. men da havde jeg jo allerede taget det sidste billede der overhovedet var plads til i kameraet, så pu-ha kunne de ikke havde advaret mig om det noget før, -- nå men så må man jo hekse lidt,så jeg fik slettet et par billeder af landskab, men dem havde jeg jo også så mange af, så det var egentlig ligegyldigt, men det var da et iriertationsmoment, nå men skidt med det bare vi har det sjovt, og det havde vi.
Jeg skal huske på at se efter om jeg kan købe et nyt kort til kameraet som er Ivans når vi kommer til Hamborg igen, jeg skal lige huske at fortælle at hotellet hvor vi bor her i Mtuara hedder " CHIKO INN QUEST " og at indbyggere i Mtuara hedder " MAKONDE ", ligesom dem der bor i Odense f.eks. hedder Odenseanere.
Nå så nåede vi fredag, og i dag var jeg sgu tidligt oppe, - kl. 04:50 hvor jeg gjorde mig klar, og ca kl. 05:30 gik vi ned til bussen. På banegården var der allerede travlt men vi fandt vores bus, og kl. ca. 06:05 kørte vi. Igår, var der en der fortalte, var der en bus forulykket på denne strekning på vej til Dar Es Salam , og tre personer var døde. Nå men det var lige et sidespring, denne bus var besat af en rigtig god chauffør, han kørte upåklageligt. og var som sådan i fårhold til den chauffør vi havde haft på den bus hvormed vi ankom, en virkelig mønster chauffør. På vejen til Dar Es Salam så vi for første gang lidt vilde dyr, der kom nemmelig en 8-10 aber med unger gående ude på vejen, de holdt en fast afstand fra de mennesker der også færdedes på vejen men tog i øvrigt ikke særlig meget notits af dem, men derimod holdt de meget nøje øje med bussen, det så sjovt ud, lidt spændende var det også, og jeg bannede mig selv langt væk fordi jeg ikke havde mere plads til billeder på mit kamera så de aber fik jeg ikke billeder af, - ØV! nå hvor store de var! - ca 1meter i højden anslår jeg, de lignede mest af alt makakker syntes jeg.
Da vi kom længere mod Dar Es Salam, måtte vi pludselig stoppe op og kører ind mellem nogle træer og blive kørende ved siden af vejen ca. 30 meter inden vi igen kunne komme op på vejen, der var nemmelig sket en ulykke, en bus var kørt lige frontalt ind i en lastbil, og 3 mennesker var døde, senere da vi kom til Dar Es Salam fik vi at vide at også på strekningen til Tanga, faktisk lige før Tanga, var to busser kørt sammen, og der var der 7 døde mennesker,det må havde været i nat kl. ca. 0:00 efter hvad jeg kunne forstå, altså 10 døde mennesker i løbet af kun et halvt døgn, men det forstår man godt når man har været ude at kører med en chauffør som ham der kørte den bus vi kom til Mtuara med, heldigt at der ikke skete noget med den og os, nå endelig var vi ankommet til Dar Es Salam, og som Peter havde forudsagt kl. 16:00. Nå jammen så skulle vi jo havde en bus herfra til Tanga, den skulle gerne afgå herfra kl. ca. 17:00, så vi var i god tid, så Nsoro gik ud og købte nogle billetter, og fik at vide at det var den sidste til Tanga for i dag, og at skoleferien var forbi, og at der derfor var ekstra mange mennesker med i den, så vi var glade for at vi havde nået at få billetter, og selv om vi var noget ømme i røven af at sidde så langt og bumpe på de hårde sædder, så ville vi jo gerne hjem til Tanga så hurtigt som muligt, og så kunne vi jo bare hvile ud i morgen.
Vi ventede og ventede, der kom ingen bus, vi var efterhånden noget udkørte, men først da klokken var 18:00 kom den, og klokken ca. 18:15 var den læsset og vi kunne køre, for anden gang fik Peter ret da han sagde at vi var hjemme klokken 01:00, uhyggeligt - man skulle tro at det var ham der var tidens vogter, det skulle nemmelig vise sig at vi var hjemme i Tanga klokken 01:00.
Nå men det var da en super chauffør der var på denne bus, og for første gang siden jeg kom til Tanzania, kørte vi i en bus med ordentlig affjedring, og -- hold fast BLØDE SÆDDER hurra for en luksus. På vejen hjem ville jeg lure på om jeg ikke kunde finde en eller anden gadesælger som vi jo havde set så mange af, men det skulle være en af dem der solgte hårdkogte æg, men dem var der også flest af så det skulle vel ikke være så svært, ØØØ - JO det var sgu svært, alt muligt kunne man få, kun ikke æg, det var som om de var forsvundet ud af Afrika, - bare ærgeligt det havde ellers lige været på sin plads, nu hvor Peter havde købt et toast brød her i Dar Es Salam, vi havde jo tømt køleskabet inden vi tog afsted, men så måtte vi jo bare improvisere det går sgu nok. Da vi omsider kom hjem klokken 01:00 blev vi meget overraskede, for Bob Said, hans havemand var der stadig, og der var også lavet mad til os, det må hushjælpen havde gjort inden hun tog hjem, men detsværre var vi for trætte til at være sultne, så vi ville bare ind i seng, men det er der vel heller ikke noget at sige til, vi havde jo lige overstået en tur på 1000 kilometer i rutebil. Nsoro er lige kørt hjem med den taxi vi kom med fra Tanga busbanegård, og vi ses så på Godowney i morgen kl. 09:00, -- eller skulle jeg måske sige i dag kl. 09:00 klokken er jo over tolv så det er jo faktisk lørdag, GODNAT!!
Op igen, jeg var vågen og oppe kl. 08:15, gik i bad, klædte mig på, og gik ud fra mit værelse kl. lidt i 09:00, Peter var også oppe, så vi gik en tur ned på godowney, vi var lidt nysgerige for vi havde fået at vide i går at, containeren fra Tyskland var kommet ud, så det var lidt spændende at se hvad der var pakket i den. De havde tømt den og det var ikke det mest imponerende syn, kunne jeg forstå på Peter. Det meste var tv, radio, dvd, cd, samt strygejern, og hele hallen var fyldt op, fjernsynene fyldte mest, og selv om de allerede havde solgt en del af det, mest strygejern, så var der stadig en voldsom masse tilbage. Mine solbriller som jeg havde købt her i Tanga, havde tabt den ene splitte der holder stangen på plads, men det reparerde Latifas bror og jeg i fællesskab med et stykke cobbertråd som han fandt frem, så nu er de intakte igen. Peter gik på nettet, læste post, og besvarede også noget af det, resten venter til i morgen, sagde han, og så gik vi en tur ned til Angela - "den lille mosquito", hvor vi drak en cola, derefter gik vi hjem igen. Efter en lille middagslur, gik vi en tur op i byen hvor jeg købte mig en ekstra kuffert, det var bare en billig en, muligvis nok som Peter sagde en Kinesisk fremstillet, men pyt med det den skulle jo også kun holde til vi var tilbage i Danmark og med de ekstra ting, souvenirs, og andre småting som jeg havde købt og ville havde med hjem, var jeg ligesom nødsaget til at skaffe mig en, Peter sagde godt nok at jeg kunne havde købt en i vores egen forretning, og det kunne jeg jo også godt hvis Peter havde sagt det før end at jeg havde købt den, og ikke efter at jeg havde købt den, det er jo så nemt at komme med gode intensioner bagefter, men i øvrigt havde jeg spurgt på kuffert og eventuel pris oppe på Godowney men ikke fået et klart svar, hverken med hensyn til om der eventuelt skulle være en kuffert jeg kunne købe, for jeg havde kigget men der var kun tasker, og tøj tilbage, og pris var der heller ikke nogen der sådan rigtigt kunne fortælle mig om, men det havde jeg ikke sagt til Peter, måske dumt af mig men jeg ville ikke ud i en eller anden diskution med Peter, så for husfredens skyld købte jeg bare en billig kuffert den skulle jo bare holde til vi kom til Danmark og det gjorde den også, og så havde den jo tjent sig ind så det var ok for mig, og den kostede mig kun 25.000,00 Ths. det er ca. 138,00 Dkr. Så gik vi hjem med min kuffert, og nogle ting Peter havde købt, og bagefter gik vi en tur ned til den byggeplads hvor Latifae og Peters nye hus skulle stå, det menes at stå færdigt til november eller december, men Peter mener ikke det er klar før jannuar vi får se.
I øvrigt blev den nye gangbro nede ved Godowney, "hvor jeg har fotograferet Peter på", indviet i dag af nogle meget betydningsfuldt udsende mennesker, det så ud til at det var en Inder der stod for hele indvielsen, vi stod lidt og så på men valgte så at gå hjem, så vi ikke forstyrrede indvielsen. Det har ellers været en rigtig afslapper dag, og Nsoro kom slet ikke men det var vel for hårdt for ham i går, ha, ha.
Nu er klokken blevet 20:00, vi har været i bad, spist, hørt klassisk musik, og nu skal vi se en film,
"Dr. Doolittle", og bagefter i seng for i morgen skal jeg op og se hulerne som jeg har hørt så meget om her i Tanga, men det fortæller jeg om i morgen.
Mtuara d. 2-7-2009
I dag var vi først og fremmest en tur på havnen, der var godt nok ikke meget trafik, ingen store skibe i havnen selv om der kunne gå virkelig store skibe ind, alt så meget dødt ud; Men Peter fortalte at det var det samme med havnen i Tanga indtil han fik gang i godowney, siden da var der gang i havnen. Så vi gik ind på havnekontoret og fik de første papirer lavet med henblik på at få containere hertil. Herfra dik op til en spejderleder, ( gammel mand ), men han gik med os, og viste os de fleste betydningsfulde steder, og bagefter gik vi med ham til spejdernes hytte med lejrplads, og udenomsplads, pu-ha det var en ordentlig gåtur, og Peter og mig fik ondt i benene, den gamle mand var åbentbart i bedre form end os, --- ØV, surt schou. Vi gik derefter tilbage til hotellet, hentede kameraet, tog en taxi, hvorefter vi på min opfordring fandt et apotek, fordi jeg havde fået ørepine, så når jeg lavede synkebevægelser, gjorde det ondt i både hals og øre, men vi fandt et apotek og jeg fik hjælp og lindring, og så kørte vi videre, vi skulle ud og se en seværdighed der lå ca 7 kilometer uden for Mtuara. Seværdigheden viste sig at være et enormt flot hotel, opført sf Tyskerne i kolonialtiden, som så meget andet her i Tanzania. Det lå i en by der hed Minikindlania, og Peter ville gerne havde billeder af hotellet både udvendig og indvendig så det gjorde jeg efter bedste evne. inde på hotellets område var der bygget en lille rund hytte, som i gamle dage blev bruge til at afgører uoverensstemmelser, og småretsager af en hver slags i. Men både Peter og Nsoro skulle fotograferes siddende i dommerstolen i denne hytte, så det gjorde jeg og det var faktisk temmelig sjovt.
 |
| Peter i dommerstolen |
 |
| Nsoro i dommerstolen |
Så er spørgsmålet, hvem dømmer nu mest retfærdigt??
 |
| hotellet i Minikindlania, - smukt ik´. |
Jeg skal huske på at se efter om jeg kan købe et nyt kort til kameraet som er Ivans når vi kommer til Hamborg igen, jeg skal lige huske at fortælle at hotellet hvor vi bor her i Mtuara hedder " CHIKO INN QUEST " og at indbyggere i Mtuara hedder " MAKONDE ", ligesom dem der bor i Odense f.eks. hedder Odenseanere.
Senere spiste vi til aften på vores hotel, bagefter gik jeg over under det halvtag som var i gården hvor vi sad og spiste, for der var et billard og nogle store børn som morede sig med at spille på det, pool selvfølgelig, men alligevel! og det kunne more mig at dupere dem lidt med mine evner, -- HA!! jeg blev sgu klogere, bank fik jeg, det var som om de kugler var forheksede, der kunne jeg ikke klare mig de drenge var bedre end de fieste jeg havde set og mødet, hatten af, så jeg gik lidt slukøret tilbage til vores bord hvor Peter og Nsoro sad og smilede lidt ironisk, men de sagde heldigvis ikke noget,-- godt for dem, nå så efter endnu en cola gik jeg i seng.
 |
| Hotellet hvor vi boede i Mtuara |
 |
| Her et hjørne af gårdhaven hvor vi spiste |
Nå så nåede vi fredag, og i dag var jeg sgu tidligt oppe, - kl. 04:50 hvor jeg gjorde mig klar, og ca kl. 05:30 gik vi ned til bussen. På banegården var der allerede travlt men vi fandt vores bus, og kl. ca. 06:05 kørte vi. Igår, var der en der fortalte, var der en bus forulykket på denne strekning på vej til Dar Es Salam , og tre personer var døde. Nå men det var lige et sidespring, denne bus var besat af en rigtig god chauffør, han kørte upåklageligt. og var som sådan i fårhold til den chauffør vi havde haft på den bus hvormed vi ankom, en virkelig mønster chauffør. På vejen til Dar Es Salam så vi for første gang lidt vilde dyr, der kom nemmelig en 8-10 aber med unger gående ude på vejen, de holdt en fast afstand fra de mennesker der også færdedes på vejen men tog i øvrigt ikke særlig meget notits af dem, men derimod holdt de meget nøje øje med bussen, det så sjovt ud, lidt spændende var det også, og jeg bannede mig selv langt væk fordi jeg ikke havde mere plads til billeder på mit kamera så de aber fik jeg ikke billeder af, - ØV! nå hvor store de var! - ca 1meter i højden anslår jeg, de lignede mest af alt makakker syntes jeg.
Da vi kom længere mod Dar Es Salam, måtte vi pludselig stoppe op og kører ind mellem nogle træer og blive kørende ved siden af vejen ca. 30 meter inden vi igen kunne komme op på vejen, der var nemmelig sket en ulykke, en bus var kørt lige frontalt ind i en lastbil, og 3 mennesker var døde, senere da vi kom til Dar Es Salam fik vi at vide at også på strekningen til Tanga, faktisk lige før Tanga, var to busser kørt sammen, og der var der 7 døde mennesker,det må havde været i nat kl. ca. 0:00 efter hvad jeg kunne forstå, altså 10 døde mennesker i løbet af kun et halvt døgn, men det forstår man godt når man har været ude at kører med en chauffør som ham der kørte den bus vi kom til Mtuara med, heldigt at der ikke skete noget med den og os, nå endelig var vi ankommet til Dar Es Salam, og som Peter havde forudsagt kl. 16:00. Nå jammen så skulle vi jo havde en bus herfra til Tanga, den skulle gerne afgå herfra kl. ca. 17:00, så vi var i god tid, så Nsoro gik ud og købte nogle billetter, og fik at vide at det var den sidste til Tanga for i dag, og at skoleferien var forbi, og at der derfor var ekstra mange mennesker med i den, så vi var glade for at vi havde nået at få billetter, og selv om vi var noget ømme i røven af at sidde så langt og bumpe på de hårde sædder, så ville vi jo gerne hjem til Tanga så hurtigt som muligt, og så kunne vi jo bare hvile ud i morgen.
 |
| Her køre vi fra banegården i Dar Es Salam. |
Vi ventede og ventede, der kom ingen bus, vi var efterhånden noget udkørte, men først da klokken var 18:00 kom den, og klokken ca. 18:15 var den læsset og vi kunne køre, for anden gang fik Peter ret da han sagde at vi var hjemme klokken 01:00, uhyggeligt - man skulle tro at det var ham der var tidens vogter, det skulle nemmelig vise sig at vi var hjemme i Tanga klokken 01:00.
Nå men det var da en super chauffør der var på denne bus, og for første gang siden jeg kom til Tanzania, kørte vi i en bus med ordentlig affjedring, og -- hold fast BLØDE SÆDDER hurra for en luksus. På vejen hjem ville jeg lure på om jeg ikke kunde finde en eller anden gadesælger som vi jo havde set så mange af, men det skulle være en af dem der solgte hårdkogte æg, men dem var der også flest af så det skulle vel ikke være så svært, ØØØ - JO det var sgu svært, alt muligt kunne man få, kun ikke æg, det var som om de var forsvundet ud af Afrika, - bare ærgeligt det havde ellers lige været på sin plads, nu hvor Peter havde købt et toast brød her i Dar Es Salam, vi havde jo tømt køleskabet inden vi tog afsted, men så måtte vi jo bare improvisere det går sgu nok. Da vi omsider kom hjem klokken 01:00 blev vi meget overraskede, for Bob Said, hans havemand var der stadig, og der var også lavet mad til os, det må hushjælpen havde gjort inden hun tog hjem, men detsværre var vi for trætte til at være sultne, så vi ville bare ind i seng, men det er der vel heller ikke noget at sige til, vi havde jo lige overstået en tur på 1000 kilometer i rutebil. Nsoro er lige kørt hjem med den taxi vi kom med fra Tanga busbanegård, og vi ses så på Godowney i morgen kl. 09:00, -- eller skulle jeg måske sige i dag kl. 09:00 klokken er jo over tolv så det er jo faktisk lørdag, GODNAT!!
Op igen, jeg var vågen og oppe kl. 08:15, gik i bad, klædte mig på, og gik ud fra mit værelse kl. lidt i 09:00, Peter var også oppe, så vi gik en tur ned på godowney, vi var lidt nysgerige for vi havde fået at vide i går at, containeren fra Tyskland var kommet ud, så det var lidt spændende at se hvad der var pakket i den. De havde tømt den og det var ikke det mest imponerende syn, kunne jeg forstå på Peter. Det meste var tv, radio, dvd, cd, samt strygejern, og hele hallen var fyldt op, fjernsynene fyldte mest, og selv om de allerede havde solgt en del af det, mest strygejern, så var der stadig en voldsom masse tilbage. Mine solbriller som jeg havde købt her i Tanga, havde tabt den ene splitte der holder stangen på plads, men det reparerde Latifas bror og jeg i fællesskab med et stykke cobbertråd som han fandt frem, så nu er de intakte igen. Peter gik på nettet, læste post, og besvarede også noget af det, resten venter til i morgen, sagde han, og så gik vi en tur ned til Angela - "den lille mosquito", hvor vi drak en cola, derefter gik vi hjem igen. Efter en lille middagslur, gik vi en tur op i byen hvor jeg købte mig en ekstra kuffert, det var bare en billig en, muligvis nok som Peter sagde en Kinesisk fremstillet, men pyt med det den skulle jo også kun holde til vi var tilbage i Danmark og med de ekstra ting, souvenirs, og andre småting som jeg havde købt og ville havde med hjem, var jeg ligesom nødsaget til at skaffe mig en, Peter sagde godt nok at jeg kunne havde købt en i vores egen forretning, og det kunne jeg jo også godt hvis Peter havde sagt det før end at jeg havde købt den, og ikke efter at jeg havde købt den, det er jo så nemt at komme med gode intensioner bagefter, men i øvrigt havde jeg spurgt på kuffert og eventuel pris oppe på Godowney men ikke fået et klart svar, hverken med hensyn til om der eventuelt skulle være en kuffert jeg kunne købe, for jeg havde kigget men der var kun tasker, og tøj tilbage, og pris var der heller ikke nogen der sådan rigtigt kunne fortælle mig om, men det havde jeg ikke sagt til Peter, måske dumt af mig men jeg ville ikke ud i en eller anden diskution med Peter, så for husfredens skyld købte jeg bare en billig kuffert den skulle jo bare holde til vi kom til Danmark og det gjorde den også, og så havde den jo tjent sig ind så det var ok for mig, og den kostede mig kun 25.000,00 Ths. det er ca. 138,00 Dkr. Så gik vi hjem med min kuffert, og nogle ting Peter havde købt, og bagefter gik vi en tur ned til den byggeplads hvor Latifae og Peters nye hus skulle stå, det menes at stå færdigt til november eller december, men Peter mener ikke det er klar før jannuar vi får se.
I øvrigt blev den nye gangbro nede ved Godowney, "hvor jeg har fotograferet Peter på", indviet i dag af nogle meget betydningsfuldt udsende mennesker, det så ud til at det var en Inder der stod for hele indvielsen, vi stod lidt og så på men valgte så at gå hjem, så vi ikke forstyrrede indvielsen. Det har ellers været en rigtig afslapper dag, og Nsoro kom slet ikke men det var vel for hårdt for ham i går, ha, ha.
Nu er klokken blevet 20:00, vi har været i bad, spist, hørt klassisk musik, og nu skal vi se en film,
"Dr. Doolittle", og bagefter i seng for i morgen skal jeg op og se hulerne som jeg har hørt så meget om her i Tanga, men det fortæller jeg om i morgen.
 |
| Peter på nyopført gangbro dagen før indvielse. |
 |
| Nsoro og mig på stenteressen ved Amboli hulerne |
 |
klemt sammen godt og grundig med en tang,og så blev slangen trykket ind i dækket som blev sat på plads igen, så blev der fundet en pumpe og snart var der igen luft i dækket, og det holdt, så var vi igen på vej hjem. Da vi kom hjem til den lille mosquito, afleverede vi cyklerne, drak en cola, hvorefter vi gik over på hjørnet overfor, der var en der solgte blandet frugt skåret ud i små stykker med en tandstik sat i et af dem til at fangefrugtstykkerne med og serveret på en bliktallerken, de smagte aldeles fortrineligt og var den perfekte afslutning på en lige så perfekt tur. Derefter gik vi så ned på Godowney, og der var Peter også parat til at gå hjem så efter jeg havde takket Nsoro for en super udflugt, fik jeg en lille ordbog, - swahili / engelsk af ham, og så tog han hjem, og Peter og jeg gik også hjem, hvor Peter varmede det mad som var sat til os, bagefter så vi to Zorro film,derefter skrev jeg lidt dagbog, og så var det sengetid.
I dag var det jo mandag, og det var den 7. juli, klokken er 07:00, jeg kunne hører at Peter er oppe og ved at lave kaffe, så jeg gik ud til ham og fik kaffe, derefter gik vi ned på Godowney, fordi Peter skulle finde nogle papirer, men de var der åbenbart ikke for finde dem kunne han ikke, så han satsede på at John måske vidste hvor de var, så vi ventede til John kom klokken 08:30, ventetiden brugte vi til at spille lidt computer, men da John kom lod det ikke rigtigt til at han vidste hvor de papirer var, så Peter og jeg gik en tur op i byen, Peter ville lige hilse på kommissæren fra Imigration, men han var der ikke så vi gik en tur ned på havnen, og vi ville så komme tilbage lidt senere. På vej hjem gik vi ind på en lille restaurent hvor vi af og til kom, der spiste vi det som vi altid spiste når vi kom der nemlig en sambusa, det er ved at blive en tradition hver gang vi kommer her forbi. Da vi var kommet hjem læste Peter nogle smsér der var landet på hans mobil, de var fra John hjemme i Danmark, og da han skulle sende svar måtte jeg lige hjælpe ham med at stave, hvilket der ikke var noget mærkeligt ved da han ikke altid var helt sikker på om det han skrev på Dansk var helt korrekt, hvordan staver jeg til skovl ville han vide, og jeg begyndte at stavedet for ham, så begyndte han at grine og jeg vidste at jeg havde dummet mig, så læste han det sidste han havde skrevet som svar og det lød sådan: HILSEN FRA PETER OG SKOVLEN. Men det kan jeg sige dig min gamle ven at fra nu af kan du sgu selv stave dine ord hvis jeg ikke i forevejen ved hvad du vil skrive, og han grinede bare endnu mere. Nå! vi gik ned på Godowney igen fordi Peter havde nogle ting der skulle ordnes, senere gik vi sammen med Nsoro ned til deres advokat hvor Peter også fik noget på plads, derefter tilbage på Godowney igen hvor vi så gjorde alt færdigt og klar til vores afrejse i morgen, og de billeder som medhjælperen fra hulerne havde taget af Nsoro og mig kom han med i dag medens vi gik oppe i byen, han fandt mig oppe i byen medens jeg var ude og gå, det var underligt, næsten uhyggeligt jeg mener hvordan kunne han vide hvor jeg var, men ikke destomindre kom der en på knallert med en konvolut til mig, jeg så lidt måbende på ham indtil det gik op for mig hvem han var, tog imod konvolutten med billederne og takkede ham, han nikkede og grinede da han kørte men jeg må nok også havde set noget åndsvag ud da han pludselig dukkede op. I dag fik jeg også et flot atlas over Tanzania af Nsoro, ogn dermed gik alt jo efterhånden op i en højere enhed her til sidst. Vi har lige spist, Peter hviler sig og Latifaes bror er lige kommet, jeg skal ind og pakke, så sidste vers er ved at blive skrevet; i morgen rejser vi, og i overmorgen er vi i Danmark og der skriver jeg nok afslutningen på denne pragtfulde rejse. Den klassiske aftensmad som vi har fået i aften har vi tit fåét hernede, nogle gange med kylling denne gang med oksekødstykker men den er fantastisk god den hedder chiabata, og er en af de der Arabiske pandekager med kød og kødsauce til, uuuummmmm. jeg er helt vild med det og det er en af de retter jeg vil sagne mest når jeg kommer hjem det er jeg sikker på, nå nu gik Latifaes bror, jeg pakker færdig og går til køjs.
Vågnede ved 05:00 tiden, det var stadig mørkt, det var tirsdag og vi skulle rejse i dag. Muslim præsterne kaldte til bøn som de altid gjorde hver morgen i højtalere som kunne hørers over hele byen, et værre spektakkel men det vænner man sig til, da jeg vågnede første dag her i Tanga og hørte det, spurgte jeg Peter om der var en der var kommet til skade, han grinede og forklarede at sådan var det altså hver dag i Tanzania og at det skete flere gange om dagen, ikke just noget vi kender fra Danmark - endnu!, men hvem ved, personligt kunne jeg dog godt undvære det, men som sagt det vænner man sig til nøjagtigt som man vænner sig til at bo op af en jernbane, trafikkeret vej, eller flyveplads, sådan er det jo.
Nå klokken 07:00 gik vi om til rutebilens stoppested med alle vores pakkeniliker, det vil sige det var egentlig kun mig der havde noget alæbe på, en kuffrt på hjul, som alligevel ikke kunne køre på de ujævne og hullede gader og fortove, så den måtte bæres, det gjorde Peter, desuden havde jeg en stor fototaske, almendelig sportstaske, og en lille atache taske, Peter havde en taske over skulderen, en atache taske, og så som sagt min kuffert, men der var trods alt ikke så langt. Klokken 07:30 kom rutebilen, og vi blev læsset og kom afsted, vi kørte først omkring banegården hvor der var andre der skulle med, og vi kørte derfra omkring klokken 08:00, og vi var i Dar Es Salam lige omkring klokken 14:00. Lige før vi nåede Dar Es Salam kunne jeg se sådan skråt fremme et træ ved vejsiden hvor en 5 til 6 helt hvide fugle sad, størrelsmæssigt og farvemæssigt kunne det kun være kakaduer, men detsværre havde jeg ikke mere plads på mit kamara så jeg kunne ikke fotografere dem. Nå men vi havde oceaner af tid før end vi kunne komme videre, så vi gik en tur ned til Pedros hus, hvilket Peter ville vise mig, og det Peter havde sagt om at det var frygtelig misligeholdt var i mine øjne en mild overdrivelse. Vi tog en taxi op på flyvepladsen, men da vi jo som før bemærket var i god tid, klokken er trods alt kun 16:00 og vi skal først flyve klokken 23:00, så vi spiser en kage, tager to kopper kaffe til hver, pluds en cola hver, finder et bord, og så finder Peter kortene frem, vi spiller 500, og Peter vinder som sædvanligt selv om vi skriver op, han er så heldig at jeg er lige ved at brække mig, NÅ! men det er der jo ikke noget at gører ved, så det ændre vi ikke ved. Vi er nu blevet bugget ind, og jeg sidder og nyder en øl medens jeg skriver dette, men det jeg nyder mest lige nu er at Peter lægger kabale forgæves, det er 6. eller 7. gang han lægger den, men den vil ikke gå op ha! det er næsten som om jeg får lidt hjælp oppe fra til fryde mig over at det trods alt ikke er alt der lykkedes for Peter med hensyn til spillekort.
Klokken nærmer sig 22:30, og vi er så småt begyndt at gå ombord i flyet, vi skal flyve klokken 23:00 og påregner at være fremme i Amsterdam omkring klokken 07:00 i morgen tidlig, det vil sige ca. 7 timer, vi skal også huske at stille uret en time frem undervejs det er nemmelig tidsforskellen; Vi var fremme klokken 07:00 men jeg havde ikke fået sovet ret mange timer så jeg var noget træt, og vi havde stadig en time at vente i, fordi flyet til Hamborg som vi jo også skal med, først flyver klokken 08:00.
Amsterdam, Onsdag D. 08-07-2009
Overskyet, og lidt småregn ØV, nå men klokken er blevet 07:45, og vi er lige blevet bedt om at lette røven og bevæge os igennem gaten, og ned på banen hvor der holder en bus som skal fragte os ud til vores(cityhopper) et slags taxifly et lille fly med to propeller til Hamborg, de er meget almindelig brugt her nede i denne del af Europa imellem de forskellige byer, men tag endelig ikke fejl, de er lyn hurtigt oppe i fart, og vips er vi højt oppe, og selv om den danser og hopper indtil den er oppe og har fladet ud og har fået marchhastighed, er den faktisk meget stabil. Klokken 09:00 landede vi planmæssigt i Hamborg, og så ud og finde bilen. Efter vi var kørt fra Hamborg, kørte vi lige et smut ned til Martin Baumann for at hilse på, og sikke et pragtfuldt sted han har sin scrotthandel, kun jernet og containere til det er udendørs, alle metaller findes kun indendørs i nen kæmpe hall, hvor der desuden er alle hans maskiner, så som kran, truck, presse,saks, og andet værktøj, samt værksteds bord, og containere til de forskellige metaller, se det kalder jeg sgu en hall der vil noget, ikke engang H J Hansen i Odense har så ordnede forhold eller så stor en hall som Martin har. Vi fik lige en kop kaffe og en snak, og klokken 13:00 kørte vi så igen med næsen mod Flensborg, der holdt vi ind til City Grossmarkt hvor jeg købte mig et nyt kamera. Jeg var hjemme igen i Odense klokken 18:00, og jeg måtte op til Tina efter min nøgle for at kunne komme ind i min egen lejlighed.
Men oppe ved Tina var der (eine uberrashung), Maria var på besøg, så dagen sluttede sgu godt.
Ekstra tillæg om Amboli hulerne
oversat til dansk af mig
Henry Nielsen
VELKOMMEN TIL AMBONI GROTTERNE
De Amboni grotter er beliggende på en lokalitet kaldet Kiomoni forbi Kiomoni landsbyen omkring otte kilometer mod nord for Tanga, fra Tanga Mombasa vejen. Du kan komme dertil ved hjælp af en af de to grusveje, der passerer gennem Kiomoni landsbyen. Den første 200 meter på venstre hånd efter at have krydset Utofu Broen. Den anden går til venstre efter 1,5 km fra broen på et sted kaldet Skovbrug oplandet (Misitu).
Hulerne er dannet naturligt i Tanga kalken, der er af Jurassic periode (ca. 150 millioner år siden). Ifølge forskere på området var det under vand for omkring 20 millioner år siden, og det skønnes at strække sig over et område på 234 kvadratkilometer.
Disse huler har været genstand for lokale legender og en række mytiske og ærefrygt-inspirerende historier er blevet tilskrevet til hulerne. De lokale folk betragter hulerne som overnaturlige dannelser, hvor overnaturlige kræfter almindeligvis kendt som "Mizimu" menes at have været bosat siden huler dannelse.
Der er kamre der behandles som hellige kamre for at tilbede nogle overnaturlige væsner. En af dem hedder "Mzimu wa Mabavu". Nogle traditionalister tror, at det er en stærk guddom, der kan lindre deres sygdom, lidelser eller øge deres frugtbarhed. Du kan se flasker med parfume, olie eller blod fra ofrede geder eller kyllinger ved indgangen til kammeret. En af de huler menes at have funktioner som ligner menneskets kønsdele.
Det er ikke kendt hvornår når hulerne præcist blev opdaget, men rapporter viser, at etniske grupper såsom Bondei, Sambaa, Digo, og Segeju som boede i nærheden af huler har brugt dem til bøn eller tilbedelse af en ånd (gudinde), i det 16 `århundrede. Bortset fra disse anvendelser, overtog et udenlandsk selskab, "Amboni Limited" hvor der derefter blev opdyrket en sisal plantage i Tanga-regionen området i 1892. Virksomheden meddelte den britiske kolonimagt regeringen om hulerne, der til gengæld erklæret hulerne fredet i 1922. I 1963 overdrog regeringen i Tanganyika huler til Department of Antiquities. I 1964 vedtog regeringen Antiquities en lov til at beskytte alle oldsager i landet. Det er derfor ulovligt at indskrive navne eller andre tegn på siderne af væggene i hulerne.
Disse huler er blevet dannet i kalkstens områder på grund af en særlig karakter af erosion. Ifølge Mturi (1975:18-19), er der omkring tre teorier, der er blevet fremsat for at forklare dannelse af Amboni hulerne.
Den første teori er kendt som vedose processen. Ifølge denne teori, absorberer regnvand kuldioxid i atmosfæren og danner en svag kulsyre, som er i stand til at opløse calciumcarbonat som kalksten er dannet af. Når denne kuldioxid blandet med regnvand siver ned gennem lagene af kalk opløser kulsyren lagene og dermed dannes der hulrum.
Den anden teori er, grundvandsspejlet oprindelse. Ifølge denne teori, er de huler dannet ved en erosion fra sub grundvandet. Regnvandet med kulsyre passere gennem kalken i klipperne meget hurtigt med meget lidt opløsning, og derfor når det frem til grundvandet, før det er en mættet opløsning af calcium bikarbonat. På nuværende tidspunkt kan det stadig kun fungere som en opløsnings agent for calcium bikarbonat. Den sure Indholdet af vand er yderligere styrket af kuldioxid i grundvandet, som diffunderer nedad. Den bliver liggende i vandetspejlet, og bevæger sig langsomt langs samlinger og skifer inddelinger mellem kalk, og som opløser kalciumkarbonat og dermed danner kanaler. Da de kanaler vokser, bliver strømmen af vandet turbulent, og det fremskynder opløsnings processen. Kanalerne er derfor udvidet til passager og et net af passager er dannet. Ved krydset af store fælles systemer, kan disse udvides til at blive huler. Denne proces stopper først, når vandstanden er sænket, det efterlader huler tørre, mens opløsningen begynder på et lavere niveau. Denne proces resulterer i dannelsen af passager og huler på de forskellige niveauer, der kan samles på nogle punkter.
Den tredje teori er, af havet bølger. Dette er baseret på den antagelse, at det pågældende område på et bestemt tidspunkt var langs en kystlinje, og derfor var underlagt bølger. Bølgerne har efterhånden udhulet kalkstenen og dannet huler. Bagefter faldt havoverfladen og efterlod hulerne tørre.
Det er derfor muligt, at de tre processer har bidraget til dannelsen af Amboni hulerne. De første huler ville have været dannet af grundvandsspejlets process. Når havet steg, ville hulerne så blive oversvømmet eller kystlinjen ville have avanceret tæt til hulernes område og bølger ville have bidraget til udvidelse eller ændring af hulerne. Når havoverfladen faldt, ville hulerne stå tørt, og så vil vandstanden sænkes, og grundvandsspejlets proces vil resultere i dannelsen af huler på et lavere niveau. Disse huler på det lavere niveau ville også blive udsat for bølger, hvis vandstanden steg igen. I perioder med lav vandstand og lav vandspejlet, det nedsivende calcium bikarbonat og regn vand Vedose processen, ville så være i stand til at udvide og ændre huler.
De Amboni grotter er beliggende på en lokalitet kaldet Kiomoni forbi Kiomoni landsbyen omkring otte kilometer mod nord for Tanga, fra Tanga Mombasa vejen. Du kan komme dertil ved hjælp af en af de to grusveje, der passerer gennem Kiomoni landsbyen. Den første 200 meter på venstre hånd efter at have krydset Utofu Broen. Den anden går til venstre efter 1,5 km fra broen på et sted kaldet Skovbrug oplandet (Misitu).
Hulerne er dannet naturligt i Tanga kalken, der er af Jurassic periode (ca. 150 millioner år siden). Ifølge forskere på området var det under vand for omkring 20 millioner år siden, og det skønnes at strække sig over et område på 234 kvadratkilometer.
Disse huler har været genstand for lokale legender og en række mytiske og ærefrygt-inspirerende historier er blevet tilskrevet til hulerne. De lokale folk betragter hulerne som overnaturlige dannelser, hvor overnaturlige kræfter almindeligvis kendt som "Mizimu" menes at have været bosat siden huler dannelse.
Der er kamre der behandles som hellige kamre for at tilbede nogle overnaturlige væsner. En af dem hedder "Mzimu wa Mabavu". Nogle traditionalister tror, at det er en stærk guddom, der kan lindre deres sygdom, lidelser eller øge deres frugtbarhed. Du kan se flasker med parfume, olie eller blod fra ofrede geder eller kyllinger ved indgangen til kammeret. En af de huler menes at have funktioner som ligner menneskets kønsdele.
Det er ikke kendt hvornår når hulerne præcist blev opdaget, men rapporter viser, at etniske grupper såsom Bondei, Sambaa, Digo, og Segeju som boede i nærheden af huler har brugt dem til bøn eller tilbedelse af en ånd (gudinde), i det 16 `århundrede. Bortset fra disse anvendelser, overtog et udenlandsk selskab, "Amboni Limited" hvor der derefter blev opdyrket en sisal plantage i Tanga-regionen området i 1892. Virksomheden meddelte den britiske kolonimagt regeringen om hulerne, der til gengæld erklæret hulerne fredet i 1922. I 1963 overdrog regeringen i Tanganyika huler til Department of Antiquities. I 1964 vedtog regeringen Antiquities en lov til at beskytte alle oldsager i landet. Det er derfor ulovligt at indskrive navne eller andre tegn på siderne af væggene i hulerne.
Disse huler er blevet dannet i kalkstens områder på grund af en særlig karakter af erosion. Ifølge Mturi (1975:18-19), er der omkring tre teorier, der er blevet fremsat for at forklare dannelse af Amboni hulerne.
Den første teori er kendt som vedose processen. Ifølge denne teori, absorberer regnvand kuldioxid i atmosfæren og danner en svag kulsyre, som er i stand til at opløse calciumcarbonat som kalksten er dannet af. Når denne kuldioxid blandet med regnvand siver ned gennem lagene af kalk opløser kulsyren lagene og dermed dannes der hulrum.
Den anden teori er, grundvandsspejlet oprindelse. Ifølge denne teori, er de huler dannet ved en erosion fra sub grundvandet. Regnvandet med kulsyre passere gennem kalken i klipperne meget hurtigt med meget lidt opløsning, og derfor når det frem til grundvandet, før det er en mættet opløsning af calcium bikarbonat. På nuværende tidspunkt kan det stadig kun fungere som en opløsnings agent for calcium bikarbonat. Den sure Indholdet af vand er yderligere styrket af kuldioxid i grundvandet, som diffunderer nedad. Den bliver liggende i vandetspejlet, og bevæger sig langsomt langs samlinger og skifer inddelinger mellem kalk, og som opløser kalciumkarbonat og dermed danner kanaler. Da de kanaler vokser, bliver strømmen af vandet turbulent, og det fremskynder opløsnings processen. Kanalerne er derfor udvidet til passager og et net af passager er dannet. Ved krydset af store fælles systemer, kan disse udvides til at blive huler. Denne proces stopper først, når vandstanden er sænket, det efterlader huler tørre, mens opløsningen begynder på et lavere niveau. Denne proces resulterer i dannelsen af passager og huler på de forskellige niveauer, der kan samles på nogle punkter.
Den tredje teori er, af havet bølger. Dette er baseret på den antagelse, at det pågældende område på et bestemt tidspunkt var langs en kystlinje, og derfor var underlagt bølger. Bølgerne har efterhånden udhulet kalkstenen og dannet huler. Bagefter faldt havoverfladen og efterlod hulerne tørre.
Det er derfor muligt, at de tre processer har bidraget til dannelsen af Amboni hulerne. De første huler ville have været dannet af grundvandsspejlets process. Når havet steg, ville hulerne så blive oversvømmet eller kystlinjen ville have avanceret tæt til hulernes område og bølger ville have bidraget til udvidelse eller ændring af hulerne. Når havoverfladen faldt, ville hulerne stå tørt, og så vil vandstanden sænkes, og grundvandsspejlets proces vil resultere i dannelsen af huler på et lavere niveau. Disse huler på det lavere niveau ville også blive udsat for bølger, hvis vandstanden steg igen. I perioder med lav vandstand og lav vandspejlet, det nedsivende calcium bikarbonat og regn vand Vedose processen, ville så være i stand til at udvide og ændre huler.
Andre attraktioner.
Sten i form af en sofa, en krokodille, en elefant, Statue of Liberty, statue af mor Mary osv
Søjlerne er kommet af kalciumkarbonatets mineraler dannes i huler som stalagmitter og stalaktitter, der er opadgående og nedadgående kalksten søjler eller kolonner der henholdsvis dannes ved dryppende vand og strøm på overfladen. Den årlige tendens syntes at være større i perioder med større nedbør og mindre i perioder med tørke. Ifølge Mapunda og Msemwa (2005:100). De fleste af de søjler der analyseres, var sammensat af kompakte og laminerede rent calcium bikarbonat med vækstrater varierer fra 0,5 mm per 100 år for Holocæn prøver til 7 mm pr 100 år for dem, der voksede 38 ka og 34 ka. De analyserede prøver der blev fundet i Kiomoni stenbruddet, hulerne i Amboni komplekset med anvendelse af radiometrisk datoer på otte prøver (seks af u-serie og to af kulstof datoer).
Der er et kammer inde i den store hule, der anvendes til turisme, hvor to frihedskæmpere, brugte den til at skjule sig i mellem 1952 og 1956. Deres navne er OSALE OTANGO og Paulo HAMIS. Disse to terroriserede nogle af udlændingene i Tanga-regionen. De er også mistænkt af nogle af de indfødte for at have brugt trolddom i deres virke og gøreren.
REFERENCER.
Mapunda, B.B. og Paul Msemwa. (2005) Bjærgning Tanzanias kulturarv, Dar Es Salam: Dar Es Salam University Press.
Mturi, A.A. (1975) En guide til Tongoni Ruins, Dar Es Salam.
Smith, A. (1963) Den Amboni Caves. En tredje teori: Tanganyika Noter og Records nr. 61: s. 195-204
Du kan kontakte os via nedenstående adresse
P.O. BOKS 5028 Tanga E-mail: jgekora@yahoo.com
Sten i form af en sofa, en krokodille, en elefant, Statue of Liberty, statue af mor Mary osv
Søjlerne er kommet af kalciumkarbonatets mineraler dannes i huler som stalagmitter og stalaktitter, der er opadgående og nedadgående kalksten søjler eller kolonner der henholdsvis dannes ved dryppende vand og strøm på overfladen. Den årlige tendens syntes at være større i perioder med større nedbør og mindre i perioder med tørke. Ifølge Mapunda og Msemwa (2005:100). De fleste af de søjler der analyseres, var sammensat af kompakte og laminerede rent calcium bikarbonat med vækstrater varierer fra 0,5 mm per 100 år for Holocæn prøver til 7 mm pr 100 år for dem, der voksede 38 ka og 34 ka. De analyserede prøver der blev fundet i Kiomoni stenbruddet, hulerne i Amboni komplekset med anvendelse af radiometrisk datoer på otte prøver (seks af u-serie og to af kulstof datoer).
Der er et kammer inde i den store hule, der anvendes til turisme, hvor to frihedskæmpere, brugte den til at skjule sig i mellem 1952 og 1956. Deres navne er OSALE OTANGO og Paulo HAMIS. Disse to terroriserede nogle af udlændingene i Tanga-regionen. De er også mistænkt af nogle af de indfødte for at have brugt trolddom i deres virke og gøreren.
REFERENCER.
Mapunda, B.B. og Paul Msemwa. (2005) Bjærgning Tanzanias kulturarv, Dar Es Salam: Dar Es Salam University Press.
Mturi, A.A. (1975) En guide til Tongoni Ruins, Dar Es Salam.
Smith, A. (1963) Den Amboni Caves. En tredje teori: Tanganyika Noter og Records nr. 61: s. 195-204
Du kan kontakte os via nedenstående adresse
P.O. BOKS 5028 Tanga E-mail: jgekora@yahoo.com
Phone # 0784788990
0784546302
